Helles Dagbog

Hverdagsliv

Lørdag den 11. februar 2012
I dag har vi været i Luwero distriktet for at dele lamper ud. Det er blevet til 200 solcellelamper i byen Kabulanaka. Da vi kom, kunne vi allerede ude fra vejen se, at der var proppet med mennesker - ca. 500 stk. Dvs. at der endnu en gang er masser af mennesker, der gik skuffede fra uddelingen.

Luwero Uddeling.jpg
Vi fik at vide, at rygtet om lamperne havde spredt sig til nabobyerne, hvor JEEP tidligere har været for at dele lamper ud. Det var grunden til, at der var så mange.

Helle uddelerLuwero.jpg
Mens lamperne blev delt ud, fik vi pludselig at vide, at en kvinde var blevet nødt til at gå hjem, fordi hendes mand netop var død. Men da hun stod på listen over de mennesker, der var sikret en solcellelampe, lod hun børnene blive tilbage for at få lampen. Så meget betyder den - altså lampen!! Jeg føler virkelig med både kvinden og børnene. Sikke et valgt at skulle træffe - at lade sine børn blive alene tilbage med en viden om, at deres far lige var død. Det er godt nok barskt! Desværre fik vi først kendskab til episoden efter kvinden var gået, for ellers skulle hun jo selvfølgelig have haft lampen med sig, så både hende og hendes børn kunne være taget hjem sammen.

Lige som ved den første uddeling i A- YAA kunne jeg se og mærke, hvordan folk rykkede tættere og tættere på os, efterhånden som antallet af lamper svandt ind, og der opstod også tumult omkring os. Det endte med, at vi måtte flytte lidt væk fra stedet, for at finde de sidste 19 kvinder, der skulle have en lampe med hjem. Resten blev bedt om at gå hjem for at skabe ro til at færdiggøre uddelingen.

Efterspørgsel.jpgEfterspørgslen var også stor i Luwero

Kvinder i kø.jpgDe sidste heldige kvinder der fik en lampe i denne omgang

Jeg bemærkede, at der var flere analfabeter blandt modtagerne af lamperne. Det har der formentlig også været de andre gange. Denne gang stod jeg bare sådan placeret, at jeg kunne følge med, når de skrev under. Når de skulle skrive under, satte de deres fingeraftryk på papiret. En enkelt kvinde insisterede på, at hun VILLE skrive, selv om hun ikke havde lært hvordan. Det endte med, at hun tegnede sit navn på papiret.

I Wabutungulo besøgte vi en Energy Shop. Den første som JEEP i sin tid oprettede. Her er der installeret solceller, som bruges til oplysning af byens torv, så folk kan mødes.

EnergyShop arbejder.jpg
I Energy Shoppen oplades også bilbatterier. Skal du klippes i Uganda, kommer strømmen til hårtrimmeren med stor sandsynlighed fra sådan et.

Batterier.jpg
Vi besøgte også en familie, hvor det var en sand fornøjelse at se, hvordan solcellelampen blev brugt. De havde virkelig forstået at få fuld udbytte af den. Moren fortalte, at mens børnene læste lektier om aftenen, kunne hun sidde ved siden af og lave håndarbejde ved det samme lys. Hun viste os de måtter, hun lavede. De var virkelig meget flotte og gav familien en ekstra indtægt.

Håndværk.jpg
Sidst men ikke mindst besøgte vi også en par butikker i Wabutungulo, hvor solcellelampen også var blevet en del af hverdagen. Her købte jeg blandt andet nogle Tadobas, som jeg skal have med hjem til det videre arbejde med Lys i Afrika.

Tadobas.jpg
En tadoba koster kun 1.000 ugx. i butikken. Det er en noget anden pris, end de 70.000 - 100.000 ugx. solcellelampen ville koste samme sted. I mens jeg købte tadobaer, var Pernille og Fred gået på opdagelse. Her havde de fundet en kvinde, som sad og syede på symaskine. Og gæt hvad - det gjorde hun i skæret fra solcellelampen - fantastisk!

Symaskine.jpg
Det er planen, at Pernille og jeg skal give et lille mini-mini kursus i, hvordan man markedsfører en virksomhed via ord og billeder på mandag. Måske det kan blive til et større kursus, næste gang vi kommer på besøg. JEEP kan bruge undervis-ningen i deres eget arbejde - herunder formidling af Lys i Afrika projektet. Så jeg synes, at den del af jobbet også er vigtig.

I dag har vi også talt om, hvordan vi håndterer Lys i Afrika fremadrettet. Jeg tror, at det er vigtigt, at JEEP bruger de gode eksempler og fakta, når de besøger landområderne, nu hvor vi med både ord og billeder kan vise, hvordan solcellelampen kan bruges. Det vil også give dem nogle stærke argumenter i forhold til regeringen, hvis de får mulighed for at tale med dem om solenergi. Jeg kan høre på Ruth, at det nogle gange kan være svært. Der er ved at blive bygget kraftværker i landet, men der går stadig rigtig lang tid, inden alle har strøm - hvis den dag nogensinde kommer. Personligt tror jeg ikke på det. Det vil kræve en alt for omfattende og dyr infrastruktur i områder som f.eks. Arua. Mulighederne vil være langt større, hvis der kom mere fokus på solenergien i landet.

Fordi folk hernede lever lidt fra hånden til munden, synes jeg også det kunne være fint, hvis de familier, der modtager solcellelampen, også får endnu mere undervisning i privatøkonomi, så de bliver bevidste om, hvor meget de faktisk kan købe for de penge, de sparer på petroleum. Det kan også være med til at vise dem, hvordan de måske kan få mulighed for at spare op til en ekstra lampe.

Altsammen er dog nødt til at foregå i deres tempo - dvs. ikke særlig stærkt. Det er vigtigt, at de får taget det til sig. Alle familier vil kunne komme rigtig langt, hvis de fik en lampe og byggede et lerkomfur som JEEP også underviser i. De to ting til sammen vil gøre en kæmpe forskel, og begge ting vil kunne være med til at spare penge, øge sundheden og mindske brandfaren. Har familierne først disse to ting, vil de kunne få mulighed for at spare om til andre ting. Det vil være en stille og rolig måde, at forbedre livskvaliteten for mange.

Ruth og jeg talte også om målgrupper for lampen. Det er vigtigt, at lampen bliver givet til de mennesker, som også forstår at udnytte dens værdi. Jeg kan forstille mig, at vi måske i fremtiden også skal satse mere på skoler. De børn, der går der, er fremtiden. Det er dem, der skal være med til at forme fremtidens Uganda. Så kan de få værdien af solenergi ind helt fra start, tror jeg, der vil værre større chance for, at de vil tage det med sig videre i livet, når de selv skal stifte familie. Det handler om at give dem et andet udgangspunkt.

Det er utrolig, så hurtigt tiden er gået hernede. Vi har nu kun to dage tilbage, før vi rejser hjem. Jeg glæder mig til at komme hjem til mine drenge og vise dem billeder af alt det, jeg har oplevet. Jeg har fået nogle meget søde sms'er, hvor de forsikrer mig om, at de passer godt på vores kat, og at han har det godt. Det er godt at vide.

 

Uddeling af lamper

Vis lampeuddelingen på et større kort

På kortet ovenfor er det muligt at klikke på tegnestiften for at læse mere. Du har også mulighed for trække eller se kortet i fuld størrelse.