Helles Dagbog

Turen går til Arua

Tirsdag den 7. februar 2012
I dag skulle vi op klokken fem, fordi det er dagen, hvor vi skal køre til Arua. Jeg havde svært ved at falde i søvn i nat, fordi der efter de første dage er ved at være mange ting, der skal fordøjes.

Det er svært at forholde sig til alle kontrasterne hernede. Det ene øjeblik ser man skyskrabere i Kampala, og det andet øjeblik børn og voksne, der går i vejkanten, og mennesker, der bor under nogle kummerlige forhold. Det giver en dårlig følelse i maven, og jeg kan godt få dårlig samvittighed over, at jeg bare kan bruge penge og har råd til at betale for alt, mens mennesker, der går lige ved siden af mig, har mere end almindelig svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det virker ikke rigtigt.

Klokken er nu 23.45. Det meste af dagen har vi tilbragt i en bil - otte voksne mennesker i en mini bus. Den bus, jeg har kørt med, kalder vi for muzungo-bussen. (Muzungo betyder 'hvid mand'). For at blive i kontrasternes verden, så har vi været ude på den mest forrygende køre- og sejltur gennem et naturreservat. En af opgaverne hernede er, at vi skal have en masse film og billedmateriale med hjem. Ikke kun fra lampeuddelingerne, men fra Afrika generelt. Det betyder, at man ikke kan komme udenom dyrelivet. Her har vi virkelig fået værdi for pengene i dag. Jeg har set så mange forskellige dyr i dag, at det er svært at fatte. Men for at nævne nogle af dem, så har jeg set, masser af elefanter, krokodiller (meget tæt på), vandbøfler, antiloper, hjorte, giraffer, aber, flodheste, vortesvin og en masse forskellige fugle. Mange af dyrene så vi fra vandsiden, som i dette tilfælde betyder Nilen. Vi sluttede af oppe ved et stort vandfald. Det var utrolig flot. Vi har helt sikkert set den smukke del af Afrika, som vi er vant til at se i de flotte naturfilm i fjernsynet.

Krokodille.jpgGodt vi ikke blev dens aftensmad!  

Elefanter.jpgElefanter ved flodbredden

Giraf.jpgSå bliver det ikke bedre!

Vandfald.jpgVandfaldet Murchinson Falls

Solnedgang.jpgSolnedgang i nationalparken - smukt!

Hjemmefra var jeg blevet fortalt, at jeg lige så godt kunne indstille mig på 'Uganda-tid' og lade være med at hænge mig i klokken. Alting hernede tager bare lang tid, og det er nærmest umuligt, og helt uden for nummer, hvis en tidsplan ikke skrider med nogle timer. Det var aldrig gået i Danmark. Det betød f.eks. at vi i dag ikke var fremme ved hotellet før kl. 21.30. Vi havde ikke spist aftensmad før ankomst, så det har vi først lige fået. Sammen med aftensmaden har jeg fået min første ugandiske flaskeøl - en Niles Special. Den smagte fantastisk og var en virkelig 'life-saver' efter en varm dag.

Den sene ankomst har også betydet, at det meste af turen fra naturreservatet og op til Arua er blevet kørt i mørke - total mørke! Heroppe er store dele af området afskåret fra strøm. De der har mulighed for at få strøm fra kraftværket, skal selv betale for at blive koblet til. Det koster mellem 5.000 og 10.000 danske kroner at blive koblet til elnettet hernede, og bagefter skal de så betale for strømmen, som koster næsten det samme, som i Danmark. Det er der ikke nogen almindelige ugandere, der har råd til. Det er sørgeligt, fordi alternativet så er de små brandfarlige petroleumslamper.

Fordi turen nu foregik i mørke, fik jeg rigtig set hvilken forskel vores solcellelamper gør. Det er helt utrolig hvor meget mere lys solcellelampen giver i husene. I de huse, som havde en petroleumslampe, kunne man kun lige se lidt lys koncentreret omkring selve flammen, mens det var til at se, hvad der foregik inde i husene, der hvor der var en form for solcellelampe eller lignende.  Det gør mig bare endnu mere glad for, at jeg i morgen skal være med til at glæde 600 familier med en lampe. Det var så mange lamper, det var muligt at proppe i bilen, når taget blev taget i brug også.

Som sagt er dagen gået med transport. Det har givet anledning til mange gode snakke. I Arua distriktet har vi oplevet et hav af busk-/markafbrændinger. Jeg fik fortalt, at man gør dette, dels for hurtigere at kunne komme til at dyrke jorden, dels for at holde de giftige slanger på afstand. De såkaldte 'bush-fires' så fascinerende ud i mørket, fordi de lyste op med deres orangefarvede lys, men det gav også anledning til bekymring, fordi alt bare er så tørt hernede. Jeg spurgte Kevine, hvorfor de brændte markerne af nu. Svaret var, at tørke-perioden var det rigtige tidspunkt at gøre det i. Der er ikke kommet en eneste dråbe regn i 1 1/2 måned. Den manglende regn kan derfor mærkes - også i JEEP's egen køkkenhave, hvor grøntsager m.m. sukker efter vand. Omvendt fortalte Kevine også, at i Arua, har meget vand tidligere på året været skyld i, at mango-høsten er flere måneder forsinket. Blomsterne blev ødelagt inden de blev bestøvet.  Det er katastrofalt for bønderne, som nu må vente på en meget vigtig basal fødevare og den indtægt, de kan få ved at sælge mangoer på markedet.

Pernille og jeg talte også om, hvor vigtigt det er, at hvis vi skal hjælpe Uganda - eller Afrika - så skal det ske i landet. På mange områder er de 100 år eller mere bag os rent udviklingsmæssigt. Der er så mange ting, de skal lære. Derfor er uddannelse så vigtigt hernede. Men det er ikke kun det, at kunne regne og skrive, det handler om. Det handler også om at lære håndværkerfagene. Jeg har set så mange skæve huse og salgsboder, som ligner noget, der kunne falde sammen, hvis man pustede på det. Men hvis de skal lave kvalitet, skal de have nogle til at vise dem hvordan.

Det ville være rart, hvis man kunne redde alle, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det er allerede tydeligt, at der er mega stor forskel på rig og fattig, samt på by og land i Uganda. I de store/større byer drøner bilerne rundt med tyk sort røg osende ud af udstødningen, og der er også lys i mere eller mindre omfang. Mens der på turen til Arua var meget langt mellem bilerne og endnu længere mellem de huse, der havde en acceptabel lyskilde. Bare på baggrund af de oplevelser jeg har haft indtil nu, kan jeg sige som Pernille; dette projekt må ikke stoppe. Den lampe gør alverden til forskel - både som lyskilde og rent sundhedsmæssigt - og så giver den håb om en bedre fremtid hos dem, der modtager den.

Det er utroligt, hvor meget støv og røg ugandere indånder hver dag. Jeg kan selv mærke støvet i specielt mine øjne og min næse. Øjnene løber i vand, og næseborene tørrer helt ud og fyldes med bussemænd, der er helt sorte. Efter en dag 'ude' er krop og tøj godt støvet til. Det kan umuligt være godt for helbredet. Men jeg skal kun være her nogle få dage, så jeg overlever nok. Men det er ikke noget, jeg har lyst til at bo i hver dag. Så snart man er et sted, hvor der er huse, kan man lugte røgen fra bål eller petroleumslamper.

Fødder.jpgSkjorte.jpg
Det gælder også inde i byerne, hvor folk sidder foran deres små boder med bål eller lamper. Inde i byerne skal man bare lige tilføje bilos og støv til de ting, der indåndes. Det gør helt sikkert ikke sundhedssituationen bedre.

Men man er nødt til at starte et sted, og det er vigtigt, at det kommer til at foregå hernede, så de lærer at 'kunne selv'. Det vil formentlig betyde, at skellet mellem rig og fattig vil blive større i en periode. Men hvordan skal der ellers ske udvikling hernede på deres præmisser? Der er bare nogle, der må gå forrest og sætte udviklingen i gang - og gør det så så meget, at de bliver rige?

Nå, klokken er efterhånden blevet 01.00, så det er hvis ved at være sengetid. Vi skal op klokken ca. 06.30, så vi kan være klar til at køre fra hotellet kl. 08.00. Planen er, at vi skal besøge en skole, og herefter står den på uddeling af lamper. Det bliver en hård dag i morgen, fordi den bliver både lang, varm og solrig. Men jeg tror også den bliver følelsesmæssigt hård, fordi jeg i morgen virkelig kommer ud at se og møde de mennesker, det hele handler om. Jeg håber, at jeg kan sove for vagthundene, som gør temmelig meget udenfor.

 

Uddeling af lamper

Vis lampeuddelingen på et større kort

På kortet ovenfor er det muligt at klikke på tegnestiften for at læse mere. Du har også mulighed for trække eller se kortet i fuld størrelse.