Helles Dagbog

En rejse er slut

Vi sidder nu i bilen på vej til lufthavnen. Klokken er 20.30, så endnu en gang er det blevet meget mørkt udenfor. Og en sidste gang får jeg lejlighed til at se, hvor stor forskel der er på det lys, der kommer fra hhv. petroleumslamperne og det elektriske lys. Det bekræfter mig blot i, at jeg må hjem og gøre mit bedste for, at få så mange solcellelamper som muligt sendt til Uganda. De behøver dem virkelig så meget.

Jeg synes, det er svært at skulle tage herfra. Jeg føler lidt, at jeg bare efterlader dem, mens jeg kan tage hjem til min egen trygge og bekvemmelige hverdag. Der er så meget, der kan gøres og ændres og ikke mindst læres. Og jeg har fået så mange nye venner hernede. Men jeg glæder mig også rigtig, rigtig meget til at komme hjem til mine drenge. Jeg savner dem meget, og jeg er sikker på, at jeg vil stå og trippe for at få min bagage, når vi lander i Aalborg i morgen eftermiddag, så jeg kan skynde mig hjem til dem.

Der er mange indtryk og oplevelser, der har sat sig sine spor, og som vil komme til at fylde meget hos mig i den kommende tid. Jeg er klar over, at der vil være meget at bearbejde. Det kan ikke undgås efter en rejse som denne. Andet vil være mærkeligt.

Jeg føler mig meget privilegeret over at have fået muligheden for at komme til Uganda og følge projektet på helt tæt hold. Det har givet mig en indsigt og en viden om en meget anderledes verden, som jeg aldrig kunne have fået på anden måde, og som jeg vil kunne bruge i mit videre arbejde med udviklingen af Lys i Afrika.

 

Uddeling af lamper

Vis lampeuddelingen på et større kort

På kortet ovenfor er det muligt at klikke på tegnestiften for at læse mere. Du har også mulighed for trække eller se kortet i fuld størrelse.